<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>South East Asia 2009 Feed</title><link>http://sea09blog.lunsen.dk/</link><description></description><item><title>fra Indonesien til Filippinerne</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=7</link><description><![CDATA[  Vores oprindelige plan var at blive i Indonesien i de to
maaneder vores visa tillod, men en kombination af Indonesisk regntid og hjemmeve
efter filippinerne &amp; filipenserne fik os til aendre planerne, saa vi landede i Clark, Manila den 19 marts. Forventningerne om at det ikke var stor forskel
mellem Indonesien og Filippinerne var forkerte. Filippinerne oplevedes rodet,
mere beskidt og meget mere fattigt og grimt end de dele af Indonesien vi har set. Der var flere blikskure og andre
primitive boliger. Men hvor var det dog meget nemmere at kommunikere. Altid
nogen der talte engelsk og sikkert ogsaa et stoerre naervaer og mere kontakt. Oplevelsen
af at det ikke er en ulempe at vaere en kvinde her paa Filippinerne er meget
staerk.  
 ]]></description><pubDate>Tue, 14 Apr 2009 08:30:54 +0200</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Toraja 13 - 17 marts</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=6</link><description><![CDATA[   Vi traengte saadan til at puste ud efter Alor, saa det blev
til fire hele dage I storbyen Makassar, Sydsulawesi, foer vi tog videre. Turen
gik nu til Tana Toraja, en paen dagsrejse nord for Makassar op igennem de
smukkeste bjerglandskaber. 

   

 Her var vi i tre intense dage, hvor vi var vidner til det
ene blodbad efter det andet. 

   

 Foerste dag var vi til housewarming (indvielsesceremoni for
et nybygget traditionelt Toraja hus). Der var masser af mennesker, nok over
tusind, og et utal af grise, fritgaaende, svinebundet og slagtet. Uanset hvor
man kiggede, blev der slagtet svin eller boefler, alt imens Hotel California loed
ud gennem hoejtalerne.  

   

 Tredje dag var vi til begravelsesceremoni for en kvinde fra
den oeverste klasse som var doed et aar tidligere (indtil begravelsen bliver de
doede liggende i huset – praepareret med formalin - og betragtet som om de bare
var syge). Der blev fremfoert traditionelle danse og der blev overrakt gaver I
form af mindst hundrede boefler og endnu flere grise. Flere af boeflerne var albinoer.
De er rigtigt dyre, koster mere end en lille bil. Her, ligesom paa pladsen for
husceremonien, var der bygget noget som lignede en mindre landsby bestaaende af
midlertidige bygninger, som kun skulle bruges i dagene for ceremonien. Vi blev
inviteret indenfor i et af disse huse og der var stor opmaerksomhed omkring
vores indtagelse af den mad vi blev budt. Da Tine slikkede fingrene efter den
sidste mundfuld og sagde “Enak” (laekkert
paa indonesisk), vakte det stor jubel blandt kvinderne. Paa pladsen blev det
ofret to boefler, men i modsaetning til ved husceremonien, blev resten af
dyrene slagtet udenfor selve ceremonipladsen.  

   

 Resten af tiden besoegte vi landsbyer og kiggede paa de
meget specielle huse. Og saa kiggede vi paa grave; spaedboern i traeer, gravkamre hugget
ind i sten og klipper, kister haengende fra klipper eller i drypstenshuler.
Mange af gravene var fyldt med cigaretter som gaver fra de levende til de doede
(der bliver roeget rigtigt, rigtigt meget i Indonesien).  se billeder:  Grave ,  Cermonier  eller  Land og Huse       
 ]]></description><pubDate>Tue, 14 Apr 2009 06:28:54 +0200</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Alor 3 - 9 marts</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=5</link><description><![CDATA[   Videre til kupang paa vesttimor og herfra videre til Alor.
Vi ankom til Kalabahi (hovedbyen paa Alor) tidlig om morgenen og installerede
os i en lys og rummelig hytte ned til mangroven (smukt, men et myggeparadis).
Stina gik ned til pasar'en for at koebe frugt. Stor opmaerksomhed, der er
meget,meget langt mellem blegansigterne paa disse egne og en roednaeset hvid
kvinde paa 177cm gaar ikke ligefrem i et med baggrunden. Kvinderne stimlede,
snakkede, kommenterede og grinte sine knaldroede bethelnoedsgrin. Det blev lidt
for meget naar en af kvinderne hev fat i brystyvorten... 

 Dykningen var superb. Aldrig foer set en saadan diversitet i
koraler, anemoner, sponge'r mm. Det kraever dog en vis erfaring at dykke i
disse vande, da stroemforholdene kan vaere helt hysteriske; vi kom af og til ud
i nogle temmelig ukontrollerede flyveture.  

 Kalabahi blev dog efterhaanden lidt af en pestillens at
faerdes rundt i. Vi moedte mange soede
mennesker, men generelt oplevede vi stemnningen som temmelig aggressiv. HELLO
MISTER kan siges paa mange maader, her var det ikke saa rart. Maaske ikke saa
maerkeligt, da oeens beboere helt fremme i 1950'erne var uberoert af vestens
velsignelser og stadig dyrkede stammeliv &amp; headhunting. Det skal vel gaa
galt naar livsstilen aendres saa radikalt i loebet af et par generationer. 

 Men vi oplevede da
ogsaa rare ting. Vi besoegte bl.a. et lille traditionellt fungerende oesamfund
lidt nord for kalabahi, hvor vi beundrede – og koebte – smukke ikatvaevede
stoffer. Selvfoelgelig vakte vi opsigt, de baade kiggede og grinte, men her var
det tale om ren nysgerrighed og der blev grint meget mere sammen med os, end af
os.   se flere billeder   
 ]]></description><pubDate>Tue, 14 Apr 2009 06:19:14 +0200</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Bali 25/2 – 2/3</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=4</link><description><![CDATA[   Ambon var dejligt og vi blev moedt med saa meget varme, men
det var ogsaa en smule haardt med al den opmaerksomhed som de eneste
blergansigter. Saa vi tog til Bali for at gemme os iblandt de andre turister. Hmmm.. vi havde glemt hvordan det var paa Bali. Som turist er man jagtet
vildt; det er hele tiden nogen som vil saelge en TRANSPORT, TSHIRT, TICKET,
SOUVENIR, TRIP, whatever ...    Men vi fik da heldigvis opsoegt Darta. Darta er en
Ubud'ianer, som er meget glad for at fortaelle om kultur, historie, liv &amp;
leben paa Bali. Sidste gang tog han os med til tandslibning hos naboen og
kremering i nabobyen. Denne gang kom vi med til et bryllup hos en onkel. Meget
interessant ceremoni, som vi kunne laere meget af. Og langt mere underholdende
end et dansk kirkebryllup.    Og sa fik vi cyklet. Koert op med bil til toppen af
et eller andet bjerg midt paa oeen, og saa ned ad bakke i fire timer. Paa vejen
ned, holdt vi pause paa et sted hvor de ristede kaffe paa den traditionelle.
Her fik vi smagt paa en lortekaffe – helt bogstaveligt; boennerne havde vaeret
igennem tarmsystemet paa et dyr guiden kaldte catfox. Intens kaffesmag. 

 Vi var ogsaa til en forestilling
med Kecac (en dans, hvor det traditionelle gamelanorkester er erstattet med stemmerne fra 50-100 halvnoegne maend) og
trancedans (paa gloedende kul). Det var om aftenen, scenen kun oplyst af
stearinlys. Meget flot, ville have
vaeret helt magisk, hvis publikum'erne havde slukket for blitzen paa kameraet. Blitzeriet
var saa intens, at flere af vores billeder er oplyste. 

 Vi afsluttede Ubud og Bali med et forrygende maaltid og
turens foerste – og indtil videre eneste – flaske roedvin. Restaurationen
hedder NOMAD.   Se flere billeder    
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Mar 2009 12:25:13 +0100</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Ambon 16 – 24/2</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=3</link><description><![CDATA[   Det naeste fly bragte os til Ambon, Maluku (spice islands).
Med livet som indsats foeltes det – flyveren var i en elendig stand, indmaden
var sat sammen med strips hist og her, og det var ingen af de tre toiletter som
var i orden. Det vaerste var dog at varmen ikke fungerede. De lokale saa ud til
at vide det, de var ifoert huer og tykke jakker, men vi hundefroes i vores
tynde tropetoej.  

   

 Paa Ambon var vi rigtig faa turister eller bare
blegansigter/langnaeser eller hvad vi nu skal kaldes. 

 Vi fandt en hytte ved et dykkercenter (Blue Rose Divers).
Hytten laa med udsigt udover vandet. Der var AC og bad naar ellers elekticitet
og vandforsyning fungerede. Men der var nu mere brownout end listrik (el). Efter de indledende manoevre
med forhandling af pris m.m. - paa en blanding af fagter, stinas ubehjaelpsomme bahasa og Hendriks (centerbestyrerens) temmelig
rudimentaere engelsk - blev vi inviteret til Dykkercentrets 1 aars foedselsdag,
samme aften. Den startede med en lille times praediken/velsignelse om/af
dykkercentret – tror vi nok, vi forstod ikke ret meget. Bagefter var der rigtig laekker mad. Desvaerre
(eller maaske heldigvis) var vi stadig lidt hoeflige, saa vi fik ikke spist saa
meget af laekkerierne den aften. Men de naeste dage fik vi spist os maette i
diverse andre lokale delikatesser, bl.a. Durian 
(en frugt i surstroemmingsklassen), RW (vuff!) og vanvittigt velsmagende frugtsalat med
chilli-peanut-snask. 

   

 Dykningen var ganske fantastisk. Der var sunde, flotte og
farverige underlandskaber med kuloerte fisk, men det som virkelig fangede os
var dykkene i muck'en. Specielt ved
havnen, i mudderet mellem rustne konservesdaaser, plasticposer, flasker,
bildaek, brugte bleer, gamle fjernsyn og andet skrald. Her fandt vi de
maerkeligste fisk og usandsynlige vaesener.  

   

 Vi var ude og dykke hver anden dag. Resten af tiden gik med
at tale med diverse mennesker der kom forbi vores hytte. Vi boede lige ved
siden af den lokale picnic-strand, saa vi fik tit besoeg. Specielt af boern,
hvor vi byttede ord: engelske mod indonesiske. Vi fik laert hinanden en hel
del. Og det var saa hyggeligt.    Se flere billeder      
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Mar 2009 06:18:32 +0100</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Makassar og Bira. 11-16/2</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=2</link><description><![CDATA[   Fly nummer 3 foerte os fra Malaysia til Indonesien, fra
Kuala Lumpur til Makassar paa Sulawesi 



 Velankommet til Makassar, besluttede vi lige at tage noget
strandliv i Bira, der efter LP (Lonely planet), skulle vaere et populaert
indonesisk feriested, isaer i weekenden. Vi vil nok betegne Bira som en
ghosttown eller maaske snarere en goattown – vi saa flere geder end mennesker og
kakelakker. Maden var elendig, men vi hyggede os med gederne og saa store
traeskibe blive bygget paa en smuk palmestrand i naerheden.   Se flere billeder   
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Mar 2009 06:12:27 +0100</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Kuala Lumpur. 9-11/2</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=1</link><description><![CDATA[   Kuala Lumpur er en moderne storby.
Asiatisk og spaendende, men stadig overskuelig – et godt sted at
starte oplevelserne i sydoestasien. Vi var der i knap 2 doegn. Spiste
godt og kiggede paa de imponerende skyskrabere i glas og beton der
staar i kontrast til traditionelle kinesiske og hinduistiske templer
- og meget andet.   Se flere billeder    
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Mar 2009 05:15:50 +0100</pubDate><category>Rejser</category></item><item><title>Den store rejsedag. Soendag 8/2 2009</title><link>http://iloapp.lunsen.dk/blog/sea09blog?Home&amp;post=0</link><description><![CDATA[  Styr paa det hele. Rygsaekkene var
stort set pakket, det var kun smaating som manglede. Stina skulle
lige smutte ned i kaelderen efter et eller andet. Vand! Kloakvand!!
Stoppet afloeb!!! Imens Stina oeste forsoegte Tine sammen med nabo
Soeren at faa hul igennem, men det ville ikke rigtigt lykkes.
Heldigvis fandt vi en kloakmester som kunne rykke ud med det samme og
et par timer senere var kaelderen toemt. Puha! 
 
 Vi havde en aftale med Anne, om at hun
skulle laane bilen imens vi var vaek. Vi skulle moedes ved Vanloese
station. Lige foer vi skulle afsted, checkede vi om bilen var ok. Det
var den ikke, kunne slet ikke starte. Fik aflyst aftalen med Anne og
endnu en nabo kom til hjaelp; Lisette tilboed at faetter koerte os
til stationen. Hvor er det dog godt med gode naboer. En stor tak til
nr 52 og 56 (og til Thomas). Paa trods af alle vores genvordigheder,
kom vi afsted til rette tid med rette fly og knap et doegn efter
spiste vi fisk paa en kinesisk restaurant i Kuala Lumpur. 
 ]]></description><pubDate>Thu, 12 Mar 2009 05:03:07 +0100</pubDate><category>Rejser</category></item></channel>
</rss>
